Tanker om at tro...

Vi tror, vi ved,
men hvad, vi ikke ved,
er alt i uendelighed.

PS. Jeg er vild med ord!

Hvis du også er vild med ord, så er der lidt godterier her: http://www.vildmedord.dk/

Min kamp - Karl Ove Knausgård

Så forsvandt julimåned, før jeg opdagede, den var gået i gang! Det lykkedes mig dog at få læst Michel Houellebecqs Udvidelse af kampzonen, som mildest talt var en skuffelse. Desuden fik jeg anskaffet mig Min kamp 1, 2 og 3 af Karl Ove Knausgård, der nu pryder bogreolen. De første 30 sider var en fantastisk indføring i det knausgårdske univers, og jeg glædede mig til at kunne fordybe mig endnu mere i det. Det var særligt refleksioner omkring døden, der virkelig fangede mig: 

 

”Hvis ikke døden som fænomen skræmmer os, hvorfor så dette ubehag over for de døde kroppe? Det må enten betyde at der findes to slags død, eller at der findes en modsætning mellem vores forestillinger om døden og døden som den egentlig arter sig, hvilket i grunden kommer ud på ét: Det væsentlige i denne sammenhæng er at vores forestilling om døden hænger så stærkt sammen med bevidstheden, at vi ikke alene bliver rystet når vi ser virkeligheden afvige fra den, men også forsøger at skjule den med alle midler.”

Dette paradoks: Fascinationen af den fiktive død (på TV etc.), og så den virkelige død, som vi gør alt for at undgå og skjule: Den død, der er vanskelig at tale om, fordi den berører noget dybt inde i os alle; ikke formidlet gennem et medie, men en død, der forlanger at blive set i øjnene. Han lægger virkelig hovedet på blokken så at sige, men desværre bliver nogle passager essayagtige, og noget så ligegyldigt, som hvordan Knausgård som teenager anskaffede sig øl, kommer til at fylde side op og side ned. Holdt op mod det anslåede høje refleksionsniveau bliver jagten på en mulig brandert og alle de piger, som han foregiver ikke at være interesseret i, meget banal og uinteressant. Helt så begejstret er jeg derfor ikke for denne ellers megahypede bog, der udkommer i intet mindre end seks bind.