TEKST-TV: Tv om teksten

Tekst-TV (en lidt uopfindsom titel) hedder det nye litteraturprogram på DR2. Det blev sendt for første gang forrige søndag. Det går ud på, at en kendis vælger et værk, der har ændret vedkommendes liv (!), og udsendelsen har så dette værk i fokus. I søndags var det Bille August, der var hovedpersonen sammen med Pelle Erobreren, skrevet af Martin Andersen Nexø. Bille August instruerede filmatiseringen af romanen i 1987, og filmen blev hans store internationale gennembrud, da den både vandt en Oscar og Guldpalmer i Cannes.

Det, der betagede mig, var imidlertid, hvor tæt på mennesket Bille August, vi som seere egentligt kom. Han har nemlig selv manglet den kærlige og omsorgsfulde Lassefar, som drengen Pelle er så heldig at have. Men programmet mislykkes netop hér. For det bliver et halvfærdigt portræt af både den kendte og romanen. Det skal fremstå så laid back, at det kommer til at virke en anelse useriøst: "Vi spiser en falafel og smasker os igennem romanen". Og nå ja, "Bille var mere sulten, så ham efterlod jeg derinde", slutter værten af med at sige, uden at vi får en ordentlig og seriøs afslutning på "falafelsnakken". Når dét er sagt, er jeg vild med aftenens bognørdepanel, specielt Lars Buckdahl og Olga Ravn, som jeg i forvejen følger her på Blogger og andre steder i de skrevne medier. Og ja, jeg skal da se Tekst-TV: Det nye bogmagasin på søndag kl. 23.00!          

Brøgger og Llambias i en smeltedigel

Siden sidst har jeg læst Suzanne Brøggers Kærlighedens Veje & Vildveje uden synderlig stor begejstring. Jeg fik inspirationen til at læse den, da jeg stødte på Pablo Llambias' Kærlighedens Veje & Vildveje, som er en slags hyldest til Suzanne Brøgger, idet ordene på omslaget er akkurat de samme, og forsidebilledet er Llambias klædt ud som Suzanne Brøgger, mens indledning samt flere afsnit er den rene gengivelse af den tidligere udgave. Meget finurligt. Jeg er imidlertid ikke kommet i gang med at læse Llambias' udgave endnu; jeg håber dog, den er bedre end sin forgænger. Selvom det er interessant at se, hvordan stærke og moderne kvinder som Suzanne Brøgger allerede dengang i 70'erne forsøgte at rokke ved selvsamme kvinde- og kønsbillede, som flere af nutidens feministiske forfattere såsom Mette Moestrup arbejder med i dag. Det får én til at tænke: Hvor langt er vi egentligt nået "siden sidst"? Måske er det i virkeligheden manden, der har ændret sig siden 1975... og ikke så meget kvinden?

Suzanne Brøgger

Pablo Llambias

                

Mere end to brikker at flytte med!

Her er faktisk 1000 brikker, som jeg helt selv har samlet... Det er meditation på højeste plan, men jeg gør det nok ikke igen lige foreløbigt ;) 

Inderst inde er vi alle langt ude

Jeg har lige opdaget, hvor fantastisk lektor og litteraturkritiker Lilian Munk Rösing er. Med udtalelser som "Inderst inde er vi alle langt ude" (læs her), kan man da kun elske hende!